onsdag den 25. april 2012

Styrker skaber forandring

Forbind dine medarbejderes styrker med hinanden. Giv dem mulighed for at undersøge hinandens styrker og for at opdage hinandens håb for arbejdspladsen. Eller som AI- jargonen siger: forbind styrker med styrker og håb med håb. Det forandrer din arbejdsplads. David Cooperrrider udfordrede i sit åbningsoplæg vores almindelige opfattelse af, at styrker er noget vi kun bruger når vi præsterer. Styrker er mere - de skaber forandring!


















Hvis du vil forandrer din organisation, må du bygge på styrker og derfor bliver det så afgørende som leder at arbejde styrkebaseret - at have øje for medarbejdernes styrker, udfolde dem og forbinde dem. Du kan udvikle din organisation ved at forøge styrkerne, bryde og sætte dem ind i anden social sammenhæng,samt ved at koncentrere og forstørre jeres styrker. Og det er især virksomt, hvis I arbejder med styrkerne i en udforskende ånd.

Dermed blev verdenskonferencen i Gent skudt i gang. 600 entusiastiske og nysgerrige konsulenter og forskere fra 44 lande er nu trukket i arbejdstøjet for at udvikle værdsættende samtale.

Vil du følge konferencen på endnu tættere hold så kan du høre 2012 WAIC Radio på http://www.2012waic.com/2012waic-radio/
Radioen sender torsdag kl. 12-16 og fredag kl 10-14

Torsdag står der værdsættende lederskab på programmet, hvor der trækkes på erfaringer fra både USA, England og Holland. Jeg glæder mig til at vende tilbage med nye input.

Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar