Kollegial sparring i nye sammenhænge

Jeg har netop sammen med distriktsleder Jette Husth og afdelingsleder Dorthe Laulund udgivet artiklen Kollegial sparring i nye sammenhænge. Artiklen giver et billede af, hvordan 600 hjemmehjælpere i Hjørring Kommune pt. arbejder med at gøre kollegial sparring til en del af deres dagligdag.

Her fortælles om, hvordan kollegial sparring giver mening, hvad der egentlig skal til for at lære det, og hvordan man får det til at fungere i en branche, der ikke har tradition for sparring. Endelig gives eksempler på, hvordan sparring både kan være voldsforebyggende, samarbejds- og kvalitetsudviklende.

Læs den, bliv inspireret og videresend den gerne.

Du finder artiklen i det gratis e-tidskrift Relationel praksis som du kan læse på:

http://issuu.com/forlagetmindspace/docs/relationel_praksis_vol_3_nr_1
eller som pdf her: http://forlagetmindspace.dk/etidsskrift/1_2012/relationel_praksis_3_nr1_2012.pdf

Kollegial sparring: At erkende sine handlingers betydning

Forleden var der teammøde i en hjemmeplejegruppe. Snakken gik og der blev udvekslet oplevelser siden sidst. Både de private men især de arbejdsmæssige. I al snakken fortalte hjemmehjælperen Lone om en episode ude hos hr. Madsen1. Familien Madsen havde gruppen talt en del om den seneste tid, fordi hr. Madsen for ikke så længe siden var kommet hjem fra hospitalet efter en hjerneblødning med al den forvirring og krise, det medfører for både ham selv og de pårørende. Lone snakkede om at hr. Madsen ikke ville op af sengen i dag, men at hun med friskhed og bestemthed havde fået ham op – dog med nogen bøvl, stritten imod og grove udtryk. Lige der – på teammødet - greb afdelingslederen episoden og spurgte Lone, om hun kunne tænke sig en sparring.

Hun takkede ja, og en kollega meldte sig som sparringspartner. I sparringen fik Lone sat ord på, hvad der egentlig gav hende den fornemmelse af uro efter oplevelsen ude hos Hr. Madsen. På mange måder syntes hun jo, at det var godt nok, at han kom op, men det var mere måden hun fik grebet det an på, der gav denne fornemmelse af, at hun havde lavet et lille overgreb på hr. Madsen. Og da hun satte skarpt på episoden og satte den i relation til andre lignende situationer, hun var lykkedes med, blev hun helt forbløffet over, at hun slet ikke havde tænkt på at spørge ham, hvorfor han ikke ville op eller hvad han så egentlig ville i stedet. Da hun i afslutningen af sparringen samlede op på denne 10 minutters sparring stod hun tilbage med en stor lettelse og en erkendelse af sine egne handlingers betydning for sin relation til borgeren og dennes reaktioner.

Kollegial sparring højner kvalitet

Jeg ser kollegial sparring som en metode til at kvalitetssikre en service- eller omsorgsydelse, opkvalificere den enkelte medarbejder, løfte gruppens faglige niveau og professionalisere det kollegiale samtalerum. Kollegial sparring træner den enkelte medarbejder i at modtage faglig hjælp på en professionel måde. I situationer hvor en medarbejder fx har vanskeligheder med en borger og føler sig fastlåst, oplever at hun ikke slår til og ikke er fagligt dygtig nok, kan kollegial sparring ændre situationen, så medarbejderen genfinder sin faglige dygtighed og finder nye handlemuligheder.

Kollegial sparring har på samme måde som kollegial supervision og coaching en fast struktur, en klar ramme og klare spilleregler. Det karakteristiske ved kollegial sparring i forhold til kollegial supervision og coaching er at sparringen har samme professionalitet, samme samtalemodel og samme nærværende faglige fokuseren men tager en langt kortere og mere mangfoldig form.

Anerkendende supervisorer springer ud

Så springer de ud - de anerkendende supervisorer. Det er med glæde, at vi efter et veloverstået uddannelsesforløb kan sende endnu et hold dygtige supervisorer ud på egen hånd. Center Nord i Struer har fået elleve veluddannede supervisorer, der kan hjælpe med at gøre hverdagen lettere for hinanden, kolleger, brugere og pårørende.

Supervisorerne siger, at de fuldt ud har fået deres forventning indfriet: "Der har været run på igennem hele uddannelsen. Ingen steder hvor man tænkte i guder. I har forstået at lære mig det på den gode måde. Bom bom værsgo"

Og jeg glæder mig over, at supervisorerne er klar til at anbefale andre den uddannelse, vi selv er så stolte over. De siger blandt andet:

• "Det har hele vejen igennem været velforberedte, dygtige og medlevende undervisere og indholdet var særlig relevant".
• "Uddannelsen giver stor egenindsigt og danner basis for en anerkendende tilgang til vanskelige situationer, og fordi supervision er en vigtig brik i en faglig udvikling".
• "Grundig, fyldestgørende, dybdegående personlighedsændrende, anerkendende reflektorisk og meget spændende".
• "Den tilgodeser vores behov for uddannelse på voksenområdet med fagpersoner i konflikter og udfordringer i det daglige arbejde".

”Mine forventninger er i høj grad blevet opfyldt fordi jeg kan det godt – det med at supervisere.”– Monica Andersen

Besøg fra Toronto skolerne

Gennem de seneste 5 år har Toronto skolevæsen arbejdet på projektet Imagine Student Success. Det har været et stort privilegium for os i Harbohus, at have besøg af vores gode samarbejdspartnere i Appreciative Inquiry Consulting (AIC) Maureen McKenna og Nancy Nightingale fra Toronto.

Vi har haft nogle fabelagtige og lærerige dage, hvor vi har udvekslet vores bedste erfaringer, metoder og teorier indenfor Anerkende skoleudvikling. Hvis du vil læse om deres alternative skoleprogram i en traditionel Toronto-skole så klik ind på www.thesumoexperience.com/PDF/Transforming_High_Schools_at_TDSB.pdf