søndag den 25. november 2012

Kollegial sparring giver bedre arbejdsmiljø

Nysgerrigheden og spørgeslysten var stor, da Kollegial sparring var til diskussion på landets største arbejdsmiljøkonference i denne uge. Det der især vagte interesse var at Kollegial sparring er en direkte, konkret og lige-ind-i-hverdagen-måde at udvikle arbejdsmiljøet på. Deltagerne der blandt andet kom fra Odense Universitetshospital, Statens Serum Institut, Albertslund Kommune, og Rejseholdet var især optaget af, hvordan Kollegial sparring kan

  1. Opkvalificere den enkelte medarbejder og giver den enkelte faglig hjælp
  2. Give professionel distance til vanskeligheder og dilemmaer
  3. Være debrifende
  4. Skabe en fælles referenceramme for en gruppes arbejde
  5. Løfte gruppens faglige niveau og samarbejde,
  6. Forebygge vold, stress og mobning
  7. Højne trivsel og arbejdsglæde
  8. Kvalitetssikre og -udvikle ydelse og produkt
  9. Ændre organisationens fokus fra vurdering og kontrol til læring og udvikling
  10. Professionalisere de kollegiale samtaler
 Alle 10 punkter er helt fundamentale for et godt arbejdsmiljø!

Tak for en inspirerende workshop.

onsdag den 14. november 2012

Undgå at få tæsk på jobbet

Tæsk på jobbet er virkeligheden for en ud af 10 undervisere, pæagoger og sygeplejersker. Det viser en ny FTF-undersøgelse. FTF's formand Bente Sorgenfrey udtaler til ekstra Bladet: "Det, som jeg synes er mest skræmmende ved undersøgelsen er, at tendensen er stigende. Det bliver ikke bedre. Så der skal altså  noget handling til nu"

Jeg ser vold på jobbet som en faglig udfordring. Den skal løses gennem sparring med kolleger. Og jeg er helt enig med Bente Sorgenfrey. Der skal handling til nu! Den kollegiale sparring skal ind i hverdagens rutiner, der skal sættes struktur på og det skal gøres hver uge, hvis vi skal undgå psykisk og fysisk vold på arbejde.

Når du sparrer med kolleger, får du hjælp til at forebygge tilspidsede situationer, se bagom og undgå vold og trusler. Jeg har rigtig gode erfaringer med at reducerer både psykisk og fysisk vold fra mange arbejdspladser. Læs her om hvordan de gør i hjemmeplejen.




tirsdag den 6. november 2012

Det gik du glip af i dag

Gik du glip af webinaret, hvor du kunne hører om de 5 ledelsesmæssige faldgrupper, som du gerne vil undgå, når du indfører nyt fx kollegial sparring. Og vil du gerne have hørt, hvordan du kan få et nærmest gratis introduktionsforløb til kollegial sparring. Så har du muligheden for at høre det her.

En hver situation er jo en læringsstituation - med plads til udvikling. Så skriv gerne din kommentar til mig. Alt feedback modtages med kyshånd - Jeg vil tage den med til næste gang vi holder holder webinar. Jeg er klar over at jeg skal slå telefonen fra næste gang :)

fredag den 28. september 2012

Udvikl din talentmasse

Vi  får sat ord på, hvad det egentligt er, vi gør, når vi viser vores talent.
Hold 10, Ældreplejen, Hjørring Kommune.


Det er helt vildt så meget mening, det giver at arbejde med styrker i blandt kolleger. Du får mulighed for at udvikle din talentmasse på en helt specifik og arbejdsrelateret måde.


Kollegial styrkespotning tager nemlig udgangspunkt i helt konkrete arbejdssitutationer. Det giver kolleger redskaber til at blive aktive medspillere i hinandens talentudvikling. De får udviklet deres personlige professionelle talentmasse.

Hjemmehjælperne, hjemmesygeplejerskerne og lederne i Hjørring Kommune har med stort udbytte gennemgået træning i styrkespotning som en del af den uddannelse i kollegial sparring,som Harbohus har stået for.Vil du udvikle dine medarbejderes talentmasse, ligesom de gør i Hjørring?

Tilmeld dig kursus Kollegial sparring: Lederkursus

torsdag den 26. april 2012

Lederskab, der gør ekstraordinær positiv forskel

Spørgsmålet er: Hvad karakteriserer lederskab, der gør ekstraordinær positiv forskel?

Jeg har drøftet spørgsmålet med HR-chefen Jen Lapa fra Filippinerne, konsulenten Ameet Mattoo fra Indien og Maliis fra Syd Afrika. Jen fortalte mig om den visionære, inkluderende virksomhedsleder, der i god tid forberedte både virksomheden og medarbejderne på en stor ekspansion i Kina. Maliis fortalte om lederen, der var i gang med en AI proces der skulle skabe innovation i sin virksomhed. Hun måtte stoppe op fordi den almindelige respekt blandt deltagerne simpel ikke var til stede. Først efter de havde arbejdet med at undersøge, hvordan de kunne anerkende den racemæssige konflikt mellem dem, var de i stand til at fokuserer på virksomhedens tarv. Jeg selv fortalte om børnehjemslederen, der har en ekstraordinær evne til at se potentiale i og muligheder for børnene, medarbejderne, forældrene og for sin organisation.

Set i lyset af den sidste uges tv-transmissioner om hr. Møllers lederskab, hvor disciplin, venlig omtanke og rettidig omhu er blevet trukket frem er det interessant at få præsenteret disse 8 lederskabspraksisser:

  1. Tilstedeværelse
  2. Forbindende
  3. Ydmyghed
  4. Diciplin
  5. Mod
  6. Integritet
  7. Værdsættelse
  8. Refleksion