DR2 vildleder om Positiv psykologi!

Nu havde jeg lige glædet mig til at se programmet Nærkontakt på DR2. Jeg var spændt på, hvordan de ville behandle emnet Positiv psykologi. Og jeg må sige, at jeg blev irriteret, fordi DR2 bidrog til større uvidenhed om Positiv psykologi, da programmet blev sendt i går aftes.

Der er ærgerligt, at DR2 på denne måde bidrager til at vildlede danskerne. Du kan få rettet et par misforståelser her.

Positiv psykologi er noget helt andet end positiv tænkning!

Nærkontakt slog Positiv psykologi og Positiv tænkning over en kam.

Lige så du har det helt på det rene, så er Positiv psykologi's mål i følge Martin Seligman at gennemføre videnskabelige studier af

1. optimal menneskelig funktion


2. menneskelig evne til at skabe orden og mening som respons til uundgåelig modstand


3. hvordan vi skaber trivsel

Positiv psykologi handler således ikke om at tænke positivt. Positiv psykologi handler derimod om at undersøge, hvilke faktorer der er med til at skabe trivsel.

Du kan læse mere om Positiv psykologi og Seligmans fem trivselsfaktorer i Harbohus' seneste nyhedsbrev.

Få styr på Positiv Psykologi til halv pris. Tilmeld dig først Harbohus nyhedsbrev og derefter kurset Positiv psykologi.

Tilmeld dig Harbohus' nyhedsbrev og følg med i, hvordan du skaber trivsel og kvalitet på dit arbejde.

Mange hilsner

Charlotte Dalsgaard

Tre ting, du kan lære af cirkus

Da Harbohuskonsulent Tine Bjørke i sidste uge var i cirkus, opdagede hun, at der er rigtig meget, som vi kan lære af cirkus. Læs her hvad.

Jeg er jo et almindeligt menneske, og jeg kan jo altså godt nok hverken cykle på ét hjul på en line i 6 meters højde eller bøje ryggen så langt tilbage, at jeg kan tage hovedet mellem knæene (selvom nogle måske nok ville mene, at jeg af og til har hovedet under armen, - men det er en anden historie)… Altså, - der er nogle ting, som vi alle sammen kan lære noget af, og her vil jeg dele dem med dig.

 

Nøjagtighed giver lethed

Det første jeg bemærkede var, hvor let alting så ud til at være. Artisterne fløj rundt på og over manegen, hoppede, slog ud med armene og kravlede rundt på ting og sager. Og dyr... Og så bemærkede jeg, hvorfor det så så let ud. Grunden til at trapezdanserne kunne hoppe rundt som de gjorde. Grunden til, at tæppet i manegen hurtigt og let blev foldet sammen og ud igen. Grunden til, at folk grinede af klovnen var den samme: Nøjagtighed. Hjælperne ved nøjagtigt, hvor trapezdanserens sko skal stå, så han nemt kan hoppe i dem. De ved nøjagtigt, hvor de hver især skal stå og hvad de skal hive i, når tæppet skal foldes sammen og musikken ved nøjagtigt, hvornår klovnen vil tabe hatten. Så de er klar! Det faktum, at alle kender deres rolle, ved nøjagtigt hvad der kræves af dem og kender tidsplanen er helt afgørende for, hvordan artisterne performer.

Hjælp kunden til begejstring

Det næste jeg blev fanget af, var artisternes stolthed. Altså, - ingen andre steder i dette janteland er det tilladt på samme måde at stille sig frem og kræve publikums jubel (det skulle da lige være i rockmusik, men det er vist heller ikke helt almindelige mennesker, der begår sig i det game. Og der er helt sikker også noget, vi andre kan lære af dem, men det er vist også en anden sag). Det var helt fantastisk at se, hvordan de to trænede, stærke, lækre, svedglinsede, sundt udseende unge mænd svang sig rundt på ét hjul på en cykel oppe under teltdugen og med den ene hånd balancerede med makkeren, mens den anden hånd taktfast opfordrede publikum til at klappe og huje. Og bagefter, så stod de frem, bukkede, strakte nakken, skød brystet frem og fortsatte med at insistere med gestik og mimik på, at publikum jublede endnu og endnu mere. Tænk lige på, hvad der ville ske, hvis du gjorde det, på dit arbejde… Det sjove er, at fordi de gjorde det, blev jeg som tilskuer faktisk endnu mere begejstret! Det hjalp mig til at finde ud af, at de rent faktisk var helt ekstraordinært gode, - også selvom vi nu var nået hen efter pausen og børnene var ved at være trætte. Jeg vil helt sikkert til at gøre det lidt mere, det med at hjælpe min kunde til begejstring, for det får hun altså rigtig meget ud af.

Udnyt elefanten

Og så en helt tredje ting, jeg fik øje på: I pausen kunne man komme op og ride to runder i manegen på elefanten. To runder, ca. 20 sekunder. Og elefanten kan have op til 5 personer på ryggen på samme tid. Det kostede 30 kr. pr. person, og selvom jeg ikke er matematisk student, kan jeg godt regne ud, at det er en rigtig god forretning i en 20 minutters pause! Men det er jo egentligt ganske klogt tænkt. Herregud, 30 kr. er jo ikke alverden, tænker jeg som publikum og mor (og slet ikke hvis man i forvejen lige har givet omkring 1000 kr. for en familietur i cirkus), og der var kø til elefanten, kan du tro. Og når de nu alligevel har elefanten fremme, har støvet den af og givet den en fjer på hovedet så den er fin, så kan de jo ligeså godt få så meget ud af det som muligt. Genialt. På samme måde gjorde artisterne sig også nyttige (og attraktive) i boderne i pausen, - mine unger syntes at det var helt fantastisk at købe sodavand af hende den sigøjnerudklædte, pallietbesatte og mørklødede slangedame, der kunne få hovedet bagover og helt ned til måsen, og som blinkede hemmelighedsfuldt til dem. Så fremover vil jeg huske at kigge efter, på hvilke andre områder end de umiddelbart tiltænkte, jeg kan bruge mine elefanter og sigøjner-evner.

Her er de så.

Her er de tre mest oplagte ting, som du kan lære af at være i cirkus:

1. Nøjagtighed giver lethed
2. Hjælp kunden til begejstring
3. Udnyt elefanten

Sådan, vær så god. Du kan jo bare tage og lære det også! Måske vidste du det allerede, det gjorde vi vist egentligt også, men så er du i hvert fald blevet mindet om det. Du er meget velkommen til at skrive en kommentar denne blog, hvis du kommer i tanker om noget andet, man også kan lære af cirkus eller hvad du ellers mener om de tre ting man kan lære af cirkus.

Og så en allersidste ting: GOD SOMMER J


p.s. Har du tjekket vores kursus i Positiv psykologi ud? Hvis ikke, så gør det her

Et kompliment

Jeg blev rigtig glad, da min nevø forleden sendte mig denne lille besked: "Tænkte lige på dig, da jeg så denne.... og tak for din store støtte :-)". Det var som om solen skinnede lidt klarere og lidt mere bagefter.

　
Det heliotropiske princip kom på spil - min energi fik et boost og det, der ellers havde tegnet til at blive en lidt triviel dag, blev en rigtig solskinsdag, hvor jeg fik en masse fra hånden.

　
Dette er langt mere end ros, der er på spil her - det er et godt gammeldags kompliment, der giver positive følelser. De positive følelser udvider vores mentale horisont, øger vores evne til at integrere nye tanke- og handlemuligheder og forstørrer vores muligheder for at gå nye veje og overskride vante begrænsninger.

　

Har du givet dine medarbejdere eller din chef et kompliment i dag?

 

Se videoen og bliv inspireret her

 

Lær at bringe de positive følelser ind på din arbejdsplads på vores kursus om positiv psykologi den 30. og 31. oktober 2013. Tjek det ud her

Er det lettere sagt end gjort?

Man kan da ikke være uenig med Henning Pedersen, formand i BUPL, når han siger at "man skal gøre alt, hvad man kan, for at minimere risikoen for vold, og at ledelsen skal følge op på voldsepisoder, så medarbejderen ikke efterfølgende risikerer  psykiske skader". Hans udtalelse kommer på baggrund af de nye tal fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der viser, at 19,8% af pædagogerne er udsat for vold i deres arbejde.

Jeg er HELT enig!

Også i at den bedste måde at forebygge på er at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er spot on set fra en arbejdsmiljøprofessionel synsvinkel!

Problemet er bare, at det er utroligt let at komme med disse generelle anvisninger.

Det pædagogiske personale har i årevis arbejdet med voldsforebyggelse gennem fx beredskabsplaner, træning i konfliktnedtrapning og pædagogiske dage om kommunikation. Men der skal mere til.

Der skal en meget mere dagligdags konkret kollegial indsats til, hvor personalet sparre kollegialt, hvor de hjælper hinanden med at  undersøge og lære af de afspændte situationer og finde de handlemønstre, der får tingene til at glide. Det kræver noget så konkret som kollegial tillid, fælles sparringsredskaber, ugentlig tid til sparring og fokus på menneskers styrker.

 

En borger har haft en krænkende adfærd overfor personalet.

Sparring på problemet har givet personalet værktøjer til at håndtere problemerne.

Gør som denne personalegruppe har gjort lær at sparre kollegialt. Se mere her og invester i fælles sparringsredskaber her.

Drop Myginds stol

Jeg så Myginds mission forleden. Deres mobbeekspert var kritisk over for den positive stol, som Peter Mygind afprøvede i 8.x. Hun var noget ukonkret i, hvad der var grunden til hendes avation. Nævnte noget med at nogle børn kunne gruble i flere år efter og tænke over, hvorfor der blev sagt så meget om andre og så lidt om dem selv (og måske kun noget om at man havde en sød hest).

Jeg tænker, at det vi så i den positive stol var en vurdering. Hver enkelt elev fortalte om, hvad de syntes var positivt ved de ande. Det kom til at fungere som en roserundte, hvor hver enkelt fik en vurdering af de andre. Ros er vurderende. Når vi roser sætter vi os i en vurderende position.Vurderinger har den bagside, at den der vurderer dig, sætter sig over dig - relationen bliver asymmetrisk .

Lad istedet den enkelte fortælle konkret om en succes, de har haft (fx et godt samarbejde) og lad to andre spotte, hvilke styrker, de hører,fortælleren viser i historien. Denne styrkespotning giver viden om egne kompetencer, mere langsigtet energi og en mere lærende kultur i gruppen. Noget man faktisk kan bruge til noget på længere sigt.

Man kunne også lade hver enkelt lægge styrkekabalen med Styrkekort.

p.s. Både styrkespotning og styrkekabalen er også noget for ledere og medarbejdere!

Vold på Hotel Hvide Hus

160 Nordjyder mødtes på Hotel Hvide Hus i Aalborg til en alvorlig snak om vold på jobbet. Der blev sat fokus på den seneste forskning om vold og trusler på jobbet og 7 arbejdspladsers gode erfaringer med at minimere vold og trusler på arbejdspladsen.


Det var en rigtig god dag med stor inspiration og mange input til den vigtige indsats mod vold og trusler.

Afdelingsleder Hasel Strange fra hjemmeplejen i Hjørring Kommune holdte et inspirerende oplæg om, hvordan de aktivt bruger Kollegial Sparring til at forebygge voldssituationer i hjemmeplejen. Hun fortalte om, hvordan kollegial sparring giver den professionelle distance til vanskelige situationer, der skal til for at personalet kan opfange borgernes signaler og håndtere dem værdigt og roligt - langt før det bliver til noget, der minder om vold.


Hasel Strange beskrev, hvordan blandt andet sparrende teammøder har gjort en stor forskel for grupperne i hendes afdeling.

Efter oplægget var der tid til små mini-workshops, hvor der viste sig stor interesse for vores lommeguide, hvordan man bruger den som en del af de sparrende teammøder, og hvordan man så rent faktisk får indført sparrende teammøder.

Alt i alt en rigtig spændende dag. Tak til arbejsmiljøsekretariatet, 3 BAR og Videnscenter for arbejdsmiljø og ikke mindst til Hjørring Kommune.

Kollegial sparring giver bedre arbejdsmiljø

Nysgerrigheden og spørgeslysten var stor, da Kollegial sparring var til diskussion på landets største arbejdsmiljøkonference i denne uge. Det der især vagte interesse var at Kollegial sparring er en direkte, konkret og lige-ind-i-hverdagen-måde at udvikle arbejdsmiljøet på. Deltagerne der blandt andet kom fra Odense Universitetshospital, Statens Serum Institut, Albertslund Kommune, og Rejseholdet var især optaget af, hvordan Kollegial sparring kan

1. Opkvalificere den enkelte medarbejder og giver den enkelte faglig hjælp
2. Give professionel distance til vanskeligheder og dilemmaer
3. Være debrifende
4. Skabe en fælles referenceramme for en gruppes arbejde
5. Løfte gruppens faglige niveau og samarbejde,
6. Forebygge vold, stress og mobning
7. Højne trivsel og arbejdsglæde
8. Kvalitetssikre og -udvikle ydelse og produkt
9. Ændre organisationens fokus fra vurdering og kontrol til læring og udvikling
10. Professionalisere de kollegiale samtaler

 Alle 10 punkter er helt fundamentale for et godt arbejdsmiljø!

Tak for en inspirerende workshop.

Undgå at få tæsk på jobbet

Tæsk på jobbet er virkeligheden for en ud af 10 undervisere, pæagoger og sygeplejersker. Det viser en ny FTF-undersøgelse. FTF's formand Bente Sorgenfrey udtaler til ekstra Bladet: "Det, som jeg synes er mest skræmmende ved undersøgelsen er, at tendensen er stigende. Det bliver ikke bedre. Så der skal altså  noget handling til nu"

Jeg ser vold på jobbet som en faglig udfordring. Den skal løses gennem sparring med kolleger. Og jeg er helt enig med Bente Sorgenfrey. Der skal handling til nu! Den kollegiale sparring skal ind i hverdagens rutiner, der skal sættes struktur på og det skal gøres hver uge, hvis vi skal undgå psykisk og fysisk vold på arbejde.

Når du sparrer med kolleger, får du hjælp til at forebygge tilspidsede situationer, se bagom og undgå vold og trusler. Jeg har rigtig gode erfaringer med at reducerer både psykisk og fysisk vold fra mange arbejdspladser. Læs her om hvordan de gør i hjemmeplejen.

Det gik du glip af i dag

Gik du glip af webinaret, hvor du kunne hører om de 5 ledelsesmæssige faldgrupper, som du gerne vil undgå, når du indfører nyt fx kollegial sparring. Og vil du gerne have hørt, hvordan du kan få et nærmest gratis introduktionsforløb til kollegial sparring. Så har du muligheden for at høre det her.

En hver situation er jo en læringsstituation - med plads til udvikling. Så skriv gerne din kommentar til mig. Alt feedback modtages med kyshånd - Jeg vil tage den med til næste gang vi holder holder webinar. Jeg er klar over at jeg skal slå telefonen fra næste gang :)

Udvikl din talentmasse

Vi  får sat ord på, hvad det egentligt er, vi gør, når vi viser vores talent.

Hold 10, Ældreplejen, Hjørring Kommune.

Det er helt vildt så meget mening, det giver at arbejde med styrker i blandt kolleger. Du får mulighed for at udvikle din talentmasse på en helt specifik og arbejdsrelateret måde.


Kollegial styrkespotning tager nemlig udgangspunkt i helt konkrete arbejdssitutationer. Det giver kolleger redskaber til at blive aktive medspillere i hinandens talentudvikling. De får udviklet deres personlige professionelle talentmasse.

Hjemmehjælperne, hjemmesygeplejerskerne og lederne i Hjørring Kommune har med stort udbytte gennemgået træning i styrkespotning som en del af den uddannelse i kollegial sparring,som Harbohus har stået for.Vil du udvikle dine medarbejderes talentmasse, ligesom de gør i Hjørring?

Tilmeld dig kursus Kollegial sparring: Lederkursus

Lederskab, der gør ekstraordinær positiv forskel

Spørgsmålet er: Hvad karakteriserer lederskab, der gør ekstraordinær positiv forskel?

Jeg har drøftet spørgsmålet med HR-chefen Jen Lapa fra Filippinerne, konsulenten Ameet Mattoo fra Indien og Maliis fra Syd Afrika. Jen fortalte mig om den visionære, inkluderende virksomhedsleder, der i god tid forberedte både virksomheden og medarbejderne på en stor ekspansion i Kina. Maliis fortalte om lederen, der var i gang med en AI proces der skulle skabe innovation i sin virksomhed. Hun måtte stoppe op fordi den almindelige respekt blandt deltagerne simpel ikke var til stede. Først efter de havde arbejdet med at undersøge, hvordan de kunne anerkende den racemæssige konflikt mellem dem, var de i stand til at fokuserer på virksomhedens tarv. Jeg selv fortalte om børnehjemslederen, der har en ekstraordinær evne til at se potentiale i og muligheder for børnene, medarbejderne, forældrene og for sin organisation.

Set i lyset af den sidste uges tv-transmissioner om hr. Møllers lederskab, hvor disciplin, venlig omtanke og rettidig omhu er blevet trukket frem er det interessant at få præsenteret disse 8 lederskabspraksisser:

1. Tilstedeværelse
2. Forbindende
3. Ydmyghed
4. Diciplin
5. Mod
6. Integritet
7. Værdsættelse
8. Refleksion

Styrker skaber forandring

Forbind dine medarbejderes styrker med hinanden. Giv dem mulighed for at undersøge hinandens styrker og for at opdage hinandens håb for arbejdspladsen. Eller som AI- jargonen siger: forbind styrker med styrker og håb med håb. Det forandrer din arbejdsplads. David Cooperrrider udfordrede i sit åbningsoplæg vores almindelige opfattelse af, at styrker er noget vi kun bruger når vi præsterer. Styrker er mere - de skaber forandring!

Hvis du vil forandrer din organisation, må du bygge på styrker og derfor bliver det så afgørende som leder at arbejde styrkebaseret - at have øje for medarbejdernes styrker, udfolde dem og forbinde dem. Du kan udvikle din organisation ved at forøge styrkerne, bryde og sætte dem ind i anden social sammenhæng,samt ved at koncentrere og forstørre jeres styrker. Og det er især virksomt, hvis I arbejder med styrkerne i en udforskende ånd.

Dermed blev verdenskonferencen i Gent skudt i gang. 600 entusiastiske og nysgerrige konsulenter og forskere fra 44 lande er nu trukket i arbejdstøjet for at udvikle værdsættende samtale.

Vil du følge konferencen på endnu tættere hold så kan du høre 2012 WAIC Radio på http://www.2012waic.com/2012waic-radio/

Radioen sender torsdag kl. 12-16 og fredag kl 10-14

Torsdag står der værdsættende lederskab på programmet, hvor der trækkes på erfaringer fra både USA, England og Holland. Jeg glæder mig til at vende tilbage med nye input.

Charlotte

Stop med at gi' gode råd!

Ja, det var essensen af mit indlæg i P4 i går, da jeg snakkede med Monica Krog-Meyer og Dennis Johannesson om det at give gode råd.

Gode råd kan nemt få kollegaen til at føle fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til sine egne alternative handlemuligheder.

Prøv i stedet med kollegial sparring. Kollegial sparring er en måde at få faglig professionelle distance til faglige udfordringer, vanskeligheder og dilemmaer og finde nye handlemuligheder. Jeg giver mit besyv med 12 minutter inde i programmet, som du kan høre her:

http://dl.dropbox.com/u/9759479/Charlotte%20Dalsgaard.mp3

Succesful workshop om kollegial sparring

Vi fik viden og redskaber til kollegial sparring og så er det praksisnært" Det var nogle af tilbagemeldingerne da 43 engagerede ledere fra hjemmepleje, socialpsykiatri og handicap deltog i Harbohus’ workshop om kollegial sparring.

Det var dejligt at opleve så mange super motiverede ledere der er interesserede i hvordan kollegial sparring kan udvikle både fagligheden og trivslen blandt deres medarbejdere.Som Dorte Mikkelsen fremhæver ”at man ved hjælp af ret simple redskaber kan få højnet niveauet både personligt og fagligt for hele personalegruppen.”
Workshoppen handlede om kollegial sparring og satte fokus hvad det kræver af ledelsen, hvilke metoder og redskaber der gør kollegial sparring let tilgængelig og hvilke strukturer og systemer der skal til for at få det til at glide.

Vi havde en rigtig god dag og så er det jo skønt at få tilbagemelinger som disse:

”Harbohus er altid strukturerede – giver en positiv indsats og dejligt overskueligt program samt gode rammer for dagen.” Jytte Birk, i Vesthimmerlands Kommune

”Det var godt at prøve det af på egen krop og at reflektere over det underviste” – Hasel Strange Pedersen

”.....engagerede undervisere, men også [engagerede] kursuster” – Annette Aggerholm

Kollegial sparring i nye sammenhænge

Jeg har netop sammen med distriktsleder Jette Husth og afdelingsleder Dorthe Laulund udgivet artiklen Kollegial sparring i nye sammenhænge. Artiklen giver et billede af, hvordan 600 hjemmehjælpere i Hjørring Kommune pt. arbejder med at gøre kollegial sparring til en del af deres dagligdag.

Her fortælles om, hvordan kollegial sparring giver mening, hvad der egentlig skal til for at lære det, og hvordan man får det til at fungere i en branche, der ikke har tradition for sparring. Endelig gives eksempler på, hvordan sparring både kan være voldsforebyggende, samarbejds- og kvalitetsudviklende.

Læs den, bliv inspireret og videresend den gerne.

Du finder artiklen i det gratis e-tidskrift Relationel praksis som du kan læse på:

http://issuu.com/forlagetmindspace/docs/relationel_praksis_vol_3_nr_1
eller som pdf her: http://forlagetmindspace.dk/etidsskrift/1_2012/relationel_praksis_3_nr1_2012.pdf

Kollegial sparring: At erkende sine handlingers betydning

Forleden var der teammøde i en hjemmeplejegruppe. Snakken gik og der blev udvekslet oplevelser siden sidst. Både de private men især de arbejdsmæssige. I al snakken fortalte hjemmehjælperen Lone om en episode ude hos hr. Madsen1. Familien Madsen havde gruppen talt en del om den seneste tid, fordi hr. Madsen for ikke så længe siden var kommet hjem fra hospitalet efter en hjerneblødning med al den forvirring og krise, det medfører for både ham selv og de pårørende. Lone snakkede om at hr. Madsen ikke ville op af sengen i dag, men at hun med friskhed og bestemthed havde fået ham op – dog med nogen bøvl, stritten imod og grove udtryk. Lige der – på teammødet - greb afdelingslederen episoden og spurgte Lone, om hun kunne tænke sig en sparring.

Hun takkede ja, og en kollega meldte sig som sparringspartner. I sparringen fik Lone sat ord på, hvad der egentlig gav hende den fornemmelse af uro efter oplevelsen ude hos Hr. Madsen. På mange måder syntes hun jo, at det var godt nok, at han kom op, men det var mere måden hun fik grebet det an på, der gav denne fornemmelse af, at hun havde lavet et lille overgreb på hr. Madsen. Og da hun satte skarpt på episoden og satte den i relation til andre lignende situationer, hun var lykkedes med, blev hun helt forbløffet over, at hun slet ikke havde tænkt på at spørge ham, hvorfor han ikke ville op eller hvad han så egentlig ville i stedet. Da hun i afslutningen af sparringen samlede op på denne 10 minutters sparring stod hun tilbage med en stor lettelse og en erkendelse af sine egne handlingers betydning for sin relation til borgeren og dennes reaktioner.

Kollegial sparring højner kvalitet

Jeg ser kollegial sparring som en metode til at kvalitetssikre en service- eller omsorgsydelse, opkvalificere den enkelte medarbejder, løfte gruppens faglige niveau og professionalisere det kollegiale samtalerum. Kollegial sparring træner den enkelte medarbejder i at modtage faglig hjælp på en professionel måde. I situationer hvor en medarbejder fx har vanskeligheder med en borger og føler sig fastlåst, oplever at hun ikke slår til og ikke er fagligt dygtig nok, kan kollegial sparring ændre situationen, så medarbejderen genfinder sin faglige dygtighed og finder nye handlemuligheder.

Kollegial sparring har på samme måde som kollegial supervision og coaching en fast struktur, en klar ramme og klare spilleregler. Det karakteristiske ved kollegial sparring i forhold til kollegial supervision og coaching er at sparringen har samme professionalitet, samme samtalemodel og samme nærværende faglige fokuseren men tager en langt kortere og mere mangfoldig form.

Anerkendende supervisorer springer ud

Så springer de ud - de anerkendende supervisorer. Det er med glæde, at vi efter et veloverstået uddannelsesforløb kan sende endnu et hold dygtige supervisorer ud på egen hånd. Center Nord i Struer har fået elleve veluddannede supervisorer, der kan hjælpe med at gøre hverdagen lettere for hinanden, kolleger, brugere og pårørende.

Supervisorerne siger, at de fuldt ud har fået deres forventning indfriet: "Der har været run på igennem hele uddannelsen. Ingen steder hvor man tænkte i guder. I har forstået at lære mig det på den gode måde. Bom bom værsgo"

Og jeg glæder mig over, at supervisorerne er klar til at anbefale andre den uddannelse, vi selv er så stolte over. De siger blandt andet:

• "Det har hele vejen igennem været velforberedte, dygtige og medlevende undervisere og indholdet var særlig relevant".
• "Uddannelsen giver stor egenindsigt og danner basis for en anerkendende tilgang til vanskelige situationer, og fordi supervision er en vigtig brik i en faglig udvikling".
• "Grundig, fyldestgørende, dybdegående personlighedsændrende, anerkendende reflektorisk og meget spændende".
• "Den tilgodeser vores behov for uddannelse på voksenområdet med fagpersoner i konflikter og udfordringer i det daglige arbejde".

”Mine forventninger er i høj grad blevet opfyldt fordi jeg kan det godt – det med at supervisere.”– Monica Andersen

Besøg fra Toronto skolerne

Gennem de seneste 5 år har Toronto skolevæsen arbejdet på projektet Imagine Student Success. Det har været et stort privilegium for os i Harbohus, at have besøg af vores gode samarbejdspartnere i Appreciative Inquiry Consulting (AIC) Maureen McKenna og Nancy Nightingale fra Toronto.

Vi har haft nogle fabelagtige og lærerige dage, hvor vi har udvekslet vores bedste erfaringer, metoder og teorier indenfor Anerkende skoleudvikling. Hvis du vil læse om deres alternative skoleprogram i en traditionel Toronto-skole så klik ind på www.thesumoexperience.com/PDF/Transforming_High_Schools_at_TDSB.pdf

Positiv undervisning

Et af højdepunkterne på verdenskongressen i sidste uge var, da Mathew White fortalte om erfaringerne med Positiv education på Geelong Grammar School. Lærerne har gennemgået et 9 dages træningsprogram i Positiv undervisning. Alle elever - fra 4-18 år bliver undervist i Positiv Pyskologi og de 24 karakterstyrker. De lærer at identificere og forfølge deres største styrker. Og skolen har indarbejdet principperne fra Positiv psykologi i alle fags pensum.

Efter denne meget systematiske indsats ser de allerede nu stor effekt hos eleverne - både i forhold til deres velvære, psykiske sundhed og deres resultater. White øste af sine erfaringer, så min kuffert blev fyldt med massevis af inspiration, metoder og konkrete redskaber til vores udviklingsarbejde i de danske skoler.

Se mere på http://www.ggs.vic.edu.au/wellbeing/