Kollegial sparring: At erkende sine handlingers betydning

Forleden var der teammøde i en hjemmeplejegruppe. Snakken gik og der blev udvekslet oplevelser siden sidst. Både de private men især de arbejdsmæssige. I al snakken fortalte hjemmehjælperen Lone om en episode ude hos hr. Madsen1. Familien Madsen havde gruppen talt en del om den seneste tid, fordi hr. Madsen for ikke så længe siden var kommet hjem fra hospitalet efter en hjerneblødning med al den forvirring og krise, det medfører for både ham selv og de pårørende. Lone snakkede om at hr. Madsen ikke ville op af sengen i dag, men at hun med friskhed og bestemthed havde fået ham op – dog med nogen bøvl, stritten imod og grove udtryk. Lige der – på teammødet - greb afdelingslederen episoden og spurgte Lone, om hun kunne tænke sig en sparring.

Hun takkede ja, og en kollega meldte sig som sparringspartner. I sparringen fik Lone sat ord på, hvad der egentlig gav hende den fornemmelse af uro efter oplevelsen ude hos Hr. Madsen. På mange måder syntes hun jo, at det var godt nok, at han kom op, men det var mere måden hun fik grebet det an på, der gav denne fornemmelse af, at hun havde lavet et lille overgreb på hr. Madsen. Og da hun satte skarpt på episoden og satte den i relation til andre lignende situationer, hun var lykkedes med, blev hun helt forbløffet over, at hun slet ikke havde tænkt på at spørge ham, hvorfor han ikke ville op eller hvad han så egentlig ville i stedet. Da hun i afslutningen af sparringen samlede op på denne 10 minutters sparring stod hun tilbage med en stor lettelse og en erkendelse af sine egne handlingers betydning for sin relation til borgeren og dennes reaktioner.

Kollegial sparring højner kvalitet

Jeg ser kollegial sparring som en metode til at kvalitetssikre en service- eller omsorgsydelse, opkvalificere den enkelte medarbejder, løfte gruppens faglige niveau og professionalisere det kollegiale samtalerum. Kollegial sparring træner den enkelte medarbejder i at modtage faglig hjælp på en professionel måde. I situationer hvor en medarbejder fx har vanskeligheder med en borger og føler sig fastlåst, oplever at hun ikke slår til og ikke er fagligt dygtig nok, kan kollegial sparring ændre situationen, så medarbejderen genfinder sin faglige dygtighed og finder nye handlemuligheder.

Kollegial sparring har på samme måde som kollegial supervision og coaching en fast struktur, en klar ramme og klare spilleregler. Det karakteristiske ved kollegial sparring i forhold til kollegial supervision og coaching er at sparringen har samme professionalitet, samme samtalemodel og samme nærværende faglige fokuseren men tager en langt kortere og mere mangfoldig form.