onsdag den 30. januar 2013

Vold på Hotel Hvide Hus

160 Nordjyder mødtes på Hotel Hvide Hus i Aalborg til en alvorlig snak om vold på jobbet. Der blev sat fokus på den seneste forskning om vold og trusler på jobbet og 7 arbejdspladsers gode erfaringer med at minimere vold og trusler på arbejdspladsen.


Det var en rigtig god dag med stor inspiration og mange input til den vigtige indsats mod vold og trusler.

Afdelingsleder Hasel Strange fra hjemmeplejen i Hjørring Kommune holdte et inspirerende oplæg om, hvordan de aktivt bruger Kollegial Sparring til at forebygge voldssituationer i hjemmeplejen. Hun fortalte om, hvordan kollegial sparring giver den professionelle distance til vanskelige situationer, der skal til for at personalet kan opfange borgernes signaler og håndtere dem værdigt og roligt - langt før det bliver til noget, der minder om vold.


Hasel Strange beskrev, hvordan blandt andet sparrende teammøder har gjort en stor forskel for grupperne i hendes afdeling.

Efter oplægget var der tid til små mini-workshops, hvor der viste sig stor interesse for vores lommeguide, hvordan man bruger den som en del af de sparrende teammøder, og hvordan man så rent faktisk får indført sparrende teammøder.

Alt i alt en rigtig spændende dag. Tak til arbejsmiljøsekretariatet, 3 BAR og Videnscenter for arbejdsmiljø og ikke mindst til Hjørring Kommune.