Drop Myginds stol

Jeg så Myginds mission forleden. Deres mobbeekspert var kritisk over for den positive stol, som Peter Mygind afprøvede i 8.x. Hun var noget ukonkret i, hvad der var grunden til hendes avation. Nævnte noget med at nogle børn kunne gruble i flere år efter og tænke over, hvorfor der blev sagt så meget om andre og så lidt om dem selv (og måske kun noget om at man havde en sød hest).

Jeg tænker, at det vi så i den positive stol var en vurdering. Hver enkelt elev fortalte om, hvad de syntes var positivt ved de ande. Det kom til at fungere som en roserundte, hvor hver enkelt fik en vurdering af de andre. Ros er vurderende. Når vi roser sætter vi os i en vurderende position.Vurderinger har den bagside, at den der vurderer dig, sætter sig over dig - relationen bliver asymmetrisk .

Lad istedet den enkelte fortælle konkret om en succes, de har haft (fx et godt samarbejde) og lad to andre spotte, hvilke styrker, de hører,fortælleren viser i historien. Denne styrkespotning giver viden om egne kompetencer, mere langsigtet energi og en mere lærende kultur i gruppen. Noget man faktisk kan bruge til noget på længere sigt.

Man kunne også lade hver enkelt lægge styrkekabalen med Styrkekort.

p.s. Både styrkespotning og styrkekabalen er også noget for ledere og medarbejdere!