Stop med at gi' gode råd!

Ja, det var essensen af mit indlæg i P4 i går, da jeg snakkede med Monica Krog-Meyer og Dennis Johannesson om det at give gode råd.

Gode råd kan nemt få kollegaen til at føle fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til sine egne alternative handlemuligheder.

Prøv i stedet med kollegial sparring. Kollegial sparring er en måde at få faglig professionelle distance til faglige udfordringer, vanskeligheder og dilemmaer og finde nye handlemuligheder. Jeg giver mit besyv med 12 minutter inde i programmet, som du kan høre her:

http://dl.dropbox.com/u/9759479/Charlotte%20Dalsgaard.mp3

Succesful workshop om kollegial sparring

Vi fik viden og redskaber til kollegial sparring og så er det praksisnært" Det var nogle af tilbagemeldingerne da 43 engagerede ledere fra hjemmepleje, socialpsykiatri og handicap deltog i Harbohus’ workshop om kollegial sparring.

Det var dejligt at opleve så mange super motiverede ledere der er interesserede i hvordan kollegial sparring kan udvikle både fagligheden og trivslen blandt deres medarbejdere.Som Dorte Mikkelsen fremhæver ”at man ved hjælp af ret simple redskaber kan få højnet niveauet både personligt og fagligt for hele personalegruppen.”
Workshoppen handlede om kollegial sparring og satte fokus hvad det kræver af ledelsen, hvilke metoder og redskaber der gør kollegial sparring let tilgængelig og hvilke strukturer og systemer der skal til for at få det til at glide.

Vi havde en rigtig god dag og så er det jo skønt at få tilbagemelinger som disse:

”Harbohus er altid strukturerede – giver en positiv indsats og dejligt overskueligt program samt gode rammer for dagen.” Jytte Birk, i Vesthimmerlands Kommune

”Det var godt at prøve det af på egen krop og at reflektere over det underviste” – Hasel Strange Pedersen

”.....engagerede undervisere, men også [engagerede] kursuster” – Annette Aggerholm

Kollegial sparring i nye sammenhænge

Jeg har netop sammen med distriktsleder Jette Husth og afdelingsleder Dorthe Laulund udgivet artiklen Kollegial sparring i nye sammenhænge. Artiklen giver et billede af, hvordan 600 hjemmehjælpere i Hjørring Kommune pt. arbejder med at gøre kollegial sparring til en del af deres dagligdag.

Her fortælles om, hvordan kollegial sparring giver mening, hvad der egentlig skal til for at lære det, og hvordan man får det til at fungere i en branche, der ikke har tradition for sparring. Endelig gives eksempler på, hvordan sparring både kan være voldsforebyggende, samarbejds- og kvalitetsudviklende.

Læs den, bliv inspireret og videresend den gerne.

Du finder artiklen i det gratis e-tidskrift Relationel praksis som du kan læse på:

http://issuu.com/forlagetmindspace/docs/relationel_praksis_vol_3_nr_1
eller som pdf her: http://forlagetmindspace.dk/etidsskrift/1_2012/relationel_praksis_3_nr1_2012.pdf

Kollegial sparring: At erkende sine handlingers betydning

Forleden var der teammøde i en hjemmeplejegruppe. Snakken gik og der blev udvekslet oplevelser siden sidst. Både de private men især de arbejdsmæssige. I al snakken fortalte hjemmehjælperen Lone om en episode ude hos hr. Madsen1. Familien Madsen havde gruppen talt en del om den seneste tid, fordi hr. Madsen for ikke så længe siden var kommet hjem fra hospitalet efter en hjerneblødning med al den forvirring og krise, det medfører for både ham selv og de pårørende. Lone snakkede om at hr. Madsen ikke ville op af sengen i dag, men at hun med friskhed og bestemthed havde fået ham op – dog med nogen bøvl, stritten imod og grove udtryk. Lige der – på teammødet - greb afdelingslederen episoden og spurgte Lone, om hun kunne tænke sig en sparring.

Hun takkede ja, og en kollega meldte sig som sparringspartner. I sparringen fik Lone sat ord på, hvad der egentlig gav hende den fornemmelse af uro efter oplevelsen ude hos Hr. Madsen. På mange måder syntes hun jo, at det var godt nok, at han kom op, men det var mere måden hun fik grebet det an på, der gav denne fornemmelse af, at hun havde lavet et lille overgreb på hr. Madsen. Og da hun satte skarpt på episoden og satte den i relation til andre lignende situationer, hun var lykkedes med, blev hun helt forbløffet over, at hun slet ikke havde tænkt på at spørge ham, hvorfor han ikke ville op eller hvad han så egentlig ville i stedet. Da hun i afslutningen af sparringen samlede op på denne 10 minutters sparring stod hun tilbage med en stor lettelse og en erkendelse af sine egne handlingers betydning for sin relation til borgeren og dennes reaktioner.

Kollegial sparring højner kvalitet

Jeg ser kollegial sparring som en metode til at kvalitetssikre en service- eller omsorgsydelse, opkvalificere den enkelte medarbejder, løfte gruppens faglige niveau og professionalisere det kollegiale samtalerum. Kollegial sparring træner den enkelte medarbejder i at modtage faglig hjælp på en professionel måde. I situationer hvor en medarbejder fx har vanskeligheder med en borger og føler sig fastlåst, oplever at hun ikke slår til og ikke er fagligt dygtig nok, kan kollegial sparring ændre situationen, så medarbejderen genfinder sin faglige dygtighed og finder nye handlemuligheder.

Kollegial sparring har på samme måde som kollegial supervision og coaching en fast struktur, en klar ramme og klare spilleregler. Det karakteristiske ved kollegial sparring i forhold til kollegial supervision og coaching er at sparringen har samme professionalitet, samme samtalemodel og samme nærværende faglige fokuseren men tager en langt kortere og mere mangfoldig form.